Nokia 6681 - Yderligere oplysninger om sikkerhed

background image

Yderligere oplysninger om sikkerhed

110

Copyright © 2005 Nokia. All rights reserved.

Yderligere oplysninger om sikkerhed

Driftsmiljø

Overhold altid særlige regler, der gælder for bestemte
områder, og sluk altid enheden, hvor der er forbud mod
anvendelse af den, eller hvor brugen af den kan forårsage
forstyrrelser eller være farligt. Brug kun enheden i dens
normale positioner. For at overholde retningslinjerne
vedrørende grænser for radiofrekvens må der kun anvendes
ekstraudstyr, der er godkendt af Nokia til brug sammen med
denne enhed. Når enheden er tændt og bæres på kroppen, skal
du altid bruge en godkendt holder eller bæretaske.

Medicinsk udstyr

Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, inkl. trådløse
telefoner, kan virke forstyrrende på medicinsk udstyr, der ikke
er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten
af det medicinske udstyr for at få at vide, om udstyret er
tilstrækkeligt beskyttet mod eksterne radiosignaler, eller hvis
du har andre spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og
plejeinstitutioner, hvor det er påbudt ved skiltning. På
hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis
medicinsk udstyr, som kan forstyrres af eksterne
radiosignaler.

Pacemakere

Producenter af pacemakere anbefaler, at der er en afstand på
mindst 15,3 cm mellem en trådløs telefon og en pacemaker,
så man undgår potentielle forstyrrelser af pacemakeren. Disse

anbefalinger er overensstemmende med de undersøgelser, der
er foretaget af, samt anbefalinger fra Wireless Technology
Research. Personer med pacemaker skal:

altid opbevare enheden mere end 15,3 cm fra
pacemakeren, når enheden er tændt

ikke bære enheden i en brystlomme

holde enheden ved øret i den side, der er modsat
pacemakeren, for at mindske risikoen for forstyrrelser.

Sluk straks enheden ved den mindste mistanke om, at den
forstyrrer pacemakeren.

Høreapparater

Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer
høreapparater. Hvis der opstår forstyrrelser, skal du kontakte
din tjenesteudbyder.

Køretøjer

Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske
systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er
tilstrækkeligt beskyttede, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri
bremsesystemer, elektroniske fartpilotsystemer og
elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du kontakte producenten eller dennes
repræsentant af køretøjet eller af det udstyr, der er tilføjet.

Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller
installere den i et køretøj. Forkert installation eller

background image

Yderligere oplysninger om sikkerhed

111

Copyright © 2005 Nokia. All rights reserved.

vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre, at eventuelle
garantier på enheden bortfalder. Kontrollér regelmæssigt, at
det trådløse udstyr i bilen er monteret og fungerer korrekt.
Opbevar og transportér ikke letantændelige væsker, gasarter
og eksplosive materialer i samme rum som enheden, dens dele
og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med airbag, pustes
airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen genstande,
herunder fastmonteret og bærbart trådløst udstyr, i området
lige over en airbag eller i det område, hvor en airbag bliver
pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres korrekt i bilen,
kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag pustes op.

Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid
enheden, inden du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse
teleenheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter, give anledning til forstyrrelser på
mobiltelefonnettet og kan være ulovligt.

Områder med brand- og eksplosionsfare

Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg
alle regler og anvisninger. Områder med brand- og
eksplosionsfare omfatter områder, hvor det normalt tilrådes at
slukke for køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan
medføre en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk for enheden,
når der tankes brændstof, f.eks. i nærheden af benzinpumper på
servicestationer. Overhold regler om brug af radioudstyr på
brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder, kemiske
virksomheder, eller hvor der finder sprængninger sted. Der er
ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og
brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Disse områder
omfatter f.eks. bildækket på færger, kemikalietransport og

depotfaciliteter til kemikalier, gasdrevne (f.eks. propan eller
butan) køretøjer og områder, hvor luften indeholder kemikalier
eller forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv.

Nødopkald

Vigtigt!

Trådløse telefoner, herunder denne enhed,

fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det
faste telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Der
kan derfor ikke garanteres forbindelse under alle forhold.
Stol aldrig alene på trådløse enheder til vigtige
kommunikationer såsom ulykkestilfælde.

Sådan foretages et nødopkald:

1

Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontrollér,
at der er tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et
gyldigt SIM- eller USIM-kort, som er indsat korrekt.

2

Tryk på

det nødvendige antal gange for at rydde

displayet og gøre enheden klar til opkald.

3

Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle
placering. Alarmnumre varierer fra sted til sted.

4

Tryk på tasten

.

Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke
for disse funktioner, før du kan foretage et nødopkald. Se i
denne vejledning, eller kontakt din tjenesteudbyder, hvis du
ønsker yderligere oplysninger.

Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige
oplysninger så præcist som muligt. Den trådløse enhed kan

background image

Yderligere oplysninger om sikkerhed

112

Copyright © 2005 Nokia. All rights reserved.

være det eneste kommunikationsmiddel på et ulykkessted.
Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.

ADVARSEL!

I profilen Offline kan du ikke foretage

opkald, herunder nødopkald, eller bruge funktioner, der
kræver netværksdækning.

Oplysninger om certificering (SAR)

DENNE ENHED OVERHOLDER DE INTERNATIONALE
RETNINGSLINJER VEDRØRENDE RADIOBØLGER.

Den mobile enhed er en radiosender og -modtager. Den er
konstrueret og produceret, så den overholder de
eksponeringsgrænser for radiofrekvensenergi, der anbefales i
de internationale retningslinjer (ICNIRP). Disse grænser er en
del af et sæt omfattende retningslinjer og angiver de tilladte
radiofrekvensenerginiveauer for den almene befolkning.
Retningslinjerne er udviklet af uafhængige videnskabelige
organisationer gennem periodisk og grundig evaluering af
videnskabelige studier. Retningslinjerne har en stor
sikkerhedsmargin, som har til hensigt at sikre alle personers
sikkerhed uanset alder og helbredstilstand.

Eksponeringsstandarden for mobile enheder anvender en
måleenhed, der kaldes SAR (Specific Absorption Rate). Den
SAR-grænse, der er angivet i de internationale retningslinjer,
er 2,0 W/kg*. Tests for SAR udføres med
standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den
højeste certificerede effekt på alle testede frekvensbånd.
Selvom SAR fastsættes ved den højeste certificerede effekt,
kan enhedens faktiske SAR-niveau, når den er i brug, godt

være et stykke under maksimumværdien. Det skyldes, at
enheden er konstrueret til at fungere på flere effektniveauer,
således at der kun anvendes den effekt, der er nødvendig, for
at få forbindelse med netværket. Generelt er enhedens afgivne
effekt lavere, jo tættere man befinder sig på en antennemast.

Den højeste SAR-værdi for denne enhed ved test for brug ved
øret er 0,79 W/kg.

Denne enhed overholder reglerne vedrørende radiosignaler,
såfremt den bruges i normal position i nærheden af øret eller
placeres mindst 1,5 cm fra kroppen. Hvis produktet betjenes,
mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder,
må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet
skal være placeret mindst 1,5 cm fra kroppen.

Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for at
kunne overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan
overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil en
sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående in-
struktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.

SAR-grænsen for befolkningens brug af mobile enheder er
2,0 watt pr. kilogram (W/kg) i gennemsnit over ti gram
kropsvæv. Retningslinjerne har en stor sikkerhedsmargin,
således at befolkningen beskyttes bedre, og der tages højde for
unøjagtigheder i målingerne. SAR-værdier kan variere ifølge
nationale rapporteringskrav og netværksbåndet. SAR-
oplysninger til andre regioner finder du under
produktoplysningerne på

www.nokia.com

.